top of page
Camilla Maria Wohlert
Havearkitekt MDL
September måned
Nu er det tid til at høste frugterne af årets blommer.
De store gule 'Ouillins Reine Claude' og de mindre, mørkelilla 'Italiensk Sveske' blomme, hænger tungt på træerne og kalder på at blive taget.
Når høsten er ovre, er det tid for beskæring.
Selv om mange af havens stauder er afblomstrede så lad være med at klippe dem ned. Til vinter vil de stå og fange sneen og frostkrystallerne og danne de fineste haveskulpturer.
Blåbærbuskene bugner med frugt. Aldrig før har de båret så fantastisk. Det gælder om at være hurtigere end fuglene, som sidder på spring efter disse eftertragtede blåduggede bær
Det er en god måned at så græs i. Der er ikke frost endnu. Godt med dug i morgen- og aftentimerne og rimelig fugt i jorden.
bottom of page